Er der nogen, der har skiftet til et job med lavere løn på grund af for meget ansvar. Fortæl jeres historie og fortryder i jeres beslutning

Jeg har en udfordring som jeg har døjet med i flere af de stillinger jeg har siddet i gennem tiden. Det starter godt, enten har jeg en stilling hvor jeg er glad for variationen i arbejdsopgaver, den kognitive stimulering mv., eller sagt ja til en stilling som har et bestemt indhold som jeg kan se mig selv i.
Over tid udvikler stillingerne sig således at de 'gode opgaver' (som er en del af den oprindelige jobbeskrivelsen) forsvinder/bliver mindre. Det kan være virksomheden retter interessen et andet sted hen, eller en specifik leder skal have disse opgaver hjem, men reelt ikke tid til at gøre forarbejdet. Det kan også være at et team har mistet en medarbejder, og har brug for en hånd. Hvis jeg så har sagt ja til at hjælpe, ender det måske med at jeg bliver flyttet over i dét team, mod min vilje osv.

Jeg er pligtopfyldende og fleksibel, og får altid topkarakter for min performance. Altså jeg får gjort tingene, men det ender ofte med ikke at komme mig selv til gode. Jeg søger ikke avancement, mere i løn eller titler. Jeg vil bare gerne have et godt miks af gode rammer og en rimelig mængde stimulerende opgaver.
Det nemme råd er jo bare at skifte job... Men jeg synes ikke det er fedt at skifte job med få års mellemrum, og jeg vil jo helst ud af den her dårlige cirkel.

Det er jo ikke fordi jeg beder om en masse nyt, eller alt skal være inspirerende så englene synger hver dag. Jeg ønsker bare det mine stillinger egentlig har indholdt tidligere.
Når jeg taler med mine ledere, ender ønskerne jeg kommer med, i noget stil med "vi må håbe X får tid" (så nej), "vi må se" (så nej), "jeg skubber på så meget jeg kan" (så nej), "vi forsøger" (så nej) osv.

Andre der kan genkende det, og hvordan har I håndteret det? :)

For tre uger siden blev jeg inviteret til indledende telefoninterview på en stilling hos Novo.

Bliver ringet op fra et UK nummer, hvilket ikke er unormalt at store virksomheder bruger global rekruttering. Det er dog på en ekstremt dårlig og støjende og linje og vedkommende i den anden ende har en tyk indisk accent. Det ville egentlig ikke være et problem hvis linjen havde været OK, men det gør at begge parter har svært ved at forstå hinanden i løbet af samtalen. Derudover står det hurtigt klart at hun på
Ingen måde har sat sig ind i mit CV og ansøgning og ikke forstår de basale præmisser for rollen de prøver at besætte.

Efter meget lange 15min afslutter vi så, og hun vil vende tilbage med videre forløb inden ugen er omme, senest ugen efter. Vi er nu tre uger siden samtalen og har intet hørt. Kan logge på deres career portal og se at jeg stadig står som “in progress”, men har ikke forvetning om at de vil tale mere når der er gået så lang tid og har nok heller ikke selv lyst efter den her oplevelse.

Har andre oplevet lignende hos Novo? Har været igennem lignende proces hos eksempelvis Lego, hvor det hele bare spiller og er top professionelt, og man har et videokald med recruiteren. Undrer mig at en virksomhed som Novo ikke er mere seriøse omkring deres rekrutteringsproces.

Hej

Jeg er i start 20 erne, fra Balkan, og i mit sabbatår har jeg været uheldig til at blive fyret 3 gange i streg fra 3 lager jobs uden at jeg forstå hvorfor?

Fx nåede jeg altid det X antal enheder påkrævet for en medarbejder, ofte mere, kom aldrig for sent, tog altid imod overarbejde osv osv… Fra det “analytiske” side var der ikke noget og komme efter, men de siger blot de ikke kan bruge mig mere?

Sådan har det været med mange fra Østeuropa jeg har mødt, og her snakker vi folk i alder 20-45 år, både faglærte og ikke faglærte, og folk der som minimum snakker engelsk på flydende niveau, også mange af os snakker godt dansk, men vi blive stadig fyret.

Fx min far var ansat som lastbilchauffør på et dansk firma. Havde rutten i 4 år, dsv fast rute som han kendte enhver millimeter af, og han har også mange års erfaring som lastbilchauffør fra hjemmelandet og taler engelsk og dansk… Men han blev fyret???

2 måneder efter hans fyring, bliver har ringet op fra sin gamle arbejdsgiver, og spørger om han må ønske komme tilbage?? Wtf?

Så starter min far på et andet firma, igen som lastbilchauffør. Her er firmaet lidt mindre, de har måske 15 medarbejdere, og han har været i firmaet i 11 år nu. På de 11 år, så er det 2 medarbejdere + min far der er blevet, men de resterende 12, de bliver fyret/selv sagt op og ender med at komme tilbage igen og så går de igen efter par måneder.

Kender også til mange Balkaner som fx har en lang videre gående uddannelse(99% er det økonomi, ingeniør eller IT) eller 10 års erfaring so fx håndværkere, som taler godt dansk og meget godt engelsk, som enten ikke få noget job efter 300 ansøgninger sendt, så få de
noget job men bliver sagt op efter få
måneder, eller bliver tilbudt en ulønnet praktikplads??

Også dette med ulønnet praktik pladser eller elevløn er der meget af i Danmark? Også til folk med flere års videregående uddannelse???

Hvad kunne problemet være? Forstå det ikke? Hvorfor er det så komplekst? Mit gæt er at der er mange kandidater om budet.

Eller det danske job/ uddannelses hopping tendens. Jeg afsluttede HHX i 2022. Der er måske kun 10 ud af 25 elever der arbejder indenfor finans, og mange er blevet pædagoger eller sygeplejerske eller lignende.

Jeg ser en stor tendens blandt danske unge folk under 30 at lave så nogle omdrejninger i livet der ikke har noget sammenhæng.

Hvad er det for noget der foregå i Danmark?

Også, på de 3 lagere jeg arbejde på på Vestsjælland, var der kun 30% af medarbejderne fra lokale området, mens 70% af dem havde MINIMUM 45 mins kørsel 1 retning? Der forstå jeg heller ikke? Lønnen var endelig ikke så god til at bruge 90 min om dagen på kørsel?

Hvad er der endelig jeg overser her?

Altså, er det et dansk norm at sådan skifte jobs?

En anden ting som jeg har også lagt mærke til er, at på de lagere jeg arbejdede, var der mange danskere der var faglærte? Enten var det noget som fx tømrer eller murer, eller nogle erhvevskakademi-økonom uddannelser… Der har også været danskere som har et vagt kursus eller stor kørekort, som ingen vil ansætte dem?

Eller jo, der er nok nogen der vil, men efter man har sendt flere hundrede ansøgninger, blot fysisk og på mail, så har folk tendens til at give op uanset race.

Og mange af dem har taget uddannelse bare for at ha noget papir… Men, det er også en ting bland pære danske at have det svært med at finde læreplads eller job indenfor deres felt, så tager de bare et job på lager, fabrik eller lignende.

Kan naturligvis komme med flere eksempler, men det her er ca nok til at se tendensen bag?

Hvad er det jeg overser endelig? Så vidt jeg har snakket med folk, så er der nogle brancher i Danamark som fx alt inden for IT eller Økonomi eller noget med fx sprog, disse brancher har mange kandidater og få 300 ansøgninger for 1 stilling.

Har dog også hørt at fx tømrer og murer faget et brancher som er kontakter præget, dvs meget svært at få en læreplads hvis man ikke har en onkel eller lignende at sige et par godt ord om en…

Så, alternativet kunne være at søge et arbejde/uddannelse indenfor noget hvor der er mangel på folk

Idk… Kom med alle inputs og kritikker…Jeg mangler et perspektiv på at forstå hvordan det danske marked fungerer.

På Balkan, er det meget simpelt. Du laver en list over 10 virksomheder som er max 10km væk fra dit bopæl, undersøger hvilke type uddannelse de kræver, tager du en uddannelse hvis det er påkrævet, og så
møder man på firmæet med et flaske vin, give en god gammeldages hand-shake, og så starter man på
mandag og bliver der de næste 40 år.

Intet linked-in, intet motiveret ansøgning, intet at beskrive at man “brænder for faget” eller at man er “yderst motiveret til at gøre en forskel”…. Vi går ud fra, at hvis man er uddannet i sit fag, så er det det man gerne vil arbejde med…. Så, ikke job hoppe og uddannelse hoppe, heller ej bruge 1-2 timer om dagen på transport.

Jeg søger noget konstruktivt feedback som jeg kan bruge videre til mit bopæl i Danmark

Hej alle

Jeg overvejer at læse farmaci og vil gerne høre lidt om, hvordan arbejdslivet som farmaceut ser ud.

- Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for en farmaceut på et apotek? - Og hvordan ser den typisk ud for en farmaceut i medicinalindustrien?

Jeg vil gerne blive lidt klogere på de forskellige muligheder, før jeg beslutter mig.

Hej alle

Jeg bliver færdiguddannet til vinter og starter som advokatfuldmægtig hos et af landets største advokatfirmaer. Jeg har klaret mig rigtig godt karaktermæssigt på studiet og er generelt meget ambitiøs.

Jeg har dog gjort mig nogle overvejelser om min langsigtede karriere. Min plan er at arbejde som advokatfuldmægtig i ca. tre år, få min advokatbestalling og derefter søge mod en in-house-stilling i en større virksomhed.

Det skyldes primært, at jeg på længere sigt prioriterer at have tid til familie og venner, hvilket jeg har svært ved at forene med en karriere som advokat på et større advokatkontor. Jeg er dog indstillet på at lægge de nødvendige timer i de første år for at opbygge en stærk faglig profil.

Mit spørgsmål er derfor til jer, der arbejder som Legal Counsel, Senior Legal Counsel, General Counsel eller i lignende stillinger i større virksomheder:

Hvilke juridiske specialer vil I anbefale at fokusere på, hvis målet er at holde flest mulige døre åbne til attraktive in-house-stillinger efter nogle år på et større advokatkontor? Er det M&A, skat, GDPR/databeskyttelse, IP, ansættelsesret, finansiering eller et helt andet område.

Hvad er den dårligste undskyldning I har hørt fra arbejdsgiver/leder I har hørt, for at I skulle have *ingenting* ved årets lønforhandling?

Igennem tiden har jeg hørt:

"Vi har i år valgt investering i nye resourcer, så ledelsen har øremærket lønbudget til nyansættelser".

"Du er allerede blandt de højest lønnede, - der skal være til de andre"

"Der er ikke budget til mere løn i år" (selvom er overskuddet var steget ca. 30%)

"Vil du have at vi skal gå fallit?"

"Vi ved ikke, om der kommer samme antal opgaver ind næste budgetår"

"Det kan ikke være rigtigt, at forvente lønstigning hvert år"

Hvad vil I forvente lønniveauet er til en stilling som ansvarlig for informationssikkerhed i et mindre forsikringsselskab?

Der er ikke ledelsesansvar, men fagligt ansvar for området i koncernen. Stillingen har en GRC/juridisk vinkel.

Jeg er cand.jur. men 2-3 års relevant erfaring.

Tak 🤞

Er det realistisk? Jeg er i mit 2. Job efter uddannelse, og første arbejdsplads var virkelig skod grundet elendig ledelse og dårlig stemning mellem kollegaer. Nu er jeg på en fin arbejdsplads, hvor lederen er sød, og kollagerne er tålelige at arbejde sammen med.

Men de fysiske rammer er virkelig dårlige - der mangler plads og det påvirker mit mulighed for at fuldføre mit arbejde. Det er det offentlige, så selvom det regner ind, så flytter man ikke bare lige i andre lokaler, næ nej. Der er desuden mega travlt, hvilket også er negativt.

Så tænker jeg: jeg har faktisk aldrig været i et job, hvor alt bare spillede. Enten er de lederen eller kollegaer, eller som nu: elendige fysiske rammer og travlhed.

Er det bare sådan det er at være i job eller hvad er jeres erfaring? Eller er det noget indeni mig, som jeg skal arbejde med? For jeg er jo fællesnævneren.
(Indrømmet, jeg har svært ved at slippe arbejdet i tankerne, hvilket jeg i gang med at øve mig i. Men det gør så at irriterende ting, kan fylde uhensigtmæssigt.)

Hej jeg er 19 år( M) og droppet ud af en videregående uddannelse som jeg hadet så meget. Jeg har nu valgt at tage en sabbatår og som man allerede ved så er det pisse svært at finde et job. Derfor vil jeg høre hvor hurtigt det var for jer at få en vikarjob hos lager? Som pluk og pak?

Hvad svarer man en leder der siger at du allerede er blandt de højst lønnede til en forhandling ?

Hi, I am 25 years old female recently moving to Denmark. I have engineering background. I wanted to know what kind of part time or full time job will be good for me. Seeking suggestions 🥲

Jeg står i en situation, hvor jeg efterhånden kan mærke, at mit arbejde påvirker min trivsel i en sådan grad, at jeg er bekymret for at udvikle stress. Eller jeg er ikke bare bekymret for at udvikle stress, jeg har for formentlig udviklet stress

Mine arbejdsopgaver ligger i meget stort omfang uden for mine faglige kompetencer, og jeg oplever generelt en væsentlig uoverensstemmelse mellem de opgaver, jeg blev stillet i udsigt ved ansættelsen, og dem, jeg reelt sidder med. Altså de arbejdsopgaver som fremgik af stillingsopslaget er slet ikke det som jeg arbejder med - stillingsopslaget var rettet mod min uddannelse, det her er virkelig ikke noget jeg kan løse med de kompetencer jeg har gennem min uddannelse.

Det er efterhånden blevet så belastende, at jeg har svært ved at se mig selv fortsætte under de nuværende omstændigheder.

Er der andre, der har oplevet noget lignende, og hvordan håndterede I situationen?

Jeg har netop fået mit første arbejde inden for softwareudvikling.

Er der noget jeg skal holde øje med angående skat, fradrag, lønsedler osv?

Og generalt bare nogen tips vil være rart. :)

Hvordan håndterer i afslag efter jobsamtaler? Jeg står som nyuddannet og har været til 4 jobsamtaler, og alle er endt med et afslag pga. “manglende erfaring” og de har valgt en kandidat med mere erfaring.

Jeg kan godt mærke det tager lidt hårdt på mig og min selvtillid.

Jeg har en ny samtale her i næste uge, men frygter lidt det også ender med endnu et afslag..

Tidslinje:
Januar 2026: Færdiguddannet cand.merc. ca. 2 års erhvervserfaring
Juni 2026 - Juli 2026: Job som jeg valgte at fratræde
August: Gravid med termin forår 2027 (baby nr 2)
Barsel: forår 2027 indtil ?

Hej! Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt input fra jer og spørge jer til råds.

Som tidslinjen viser, blev jeg færdiguddannet januar i år hvor jeg efterfølgende fik et job med start juni. Jeg var glad for jobbet, men det fungerede simpelthen ikke for vores familieliv grundet lang pendling.

Nu står jeg som ledig og gravid med andet barn.

Jeg søger fortsat arbejde og vil være ærlig til jobsamtaler omkring min graviditet. Jeg er dog også realistisk omkring, at jeg højst sandsynligt ikke bliver ansat når jeg skal på barsel inden længe. Derfor antager jeg, at jeg fortsat er ledig indtil barslen og derefter.

Men her kommer bekymringen ind. Hvordan kommer arbejdsgivere til at se på min næsten to års pause fra arbejdsmarkedet når jeg er jobsøgende efter barslen, slut 2027? Særligt når jeg stadig er nyuddannet?

Jeg er fået at vide at det er en fordel for arbejdsgivere at jeg har to børn og at jeg er færdig med barslerne, bør det være noget jeg oplyser direkte?

Er der nogen af jer, som har stået i en lignende situation? Hvordan greb I jobsøgningen an efter barslen? Oplevede I, at pausen havde betydning for jeres muligheder? Bør jeg fokusere på praktik lige nu, så “hullet” er mindre?

Hvis der er nogle arbejdsgivere på linjen; har I noget input til hvordan min profil kommer til at se ud for andre arbejdsgivere? Nogle råd?

Tusind tak på forhånd!

Hej alle,

Jeg er blevet færdiguddannet og har været fuldtidsansat i en virksomhed siden august, og jeg undrer mig egentlig bare over hvor meget succes der er i at få en lønforhøjelse på sin arbejdsplads.

Jeg søger ikke allerede nu om en lønforhøjelse, bare så det er på plads. Jeg har bare set flere opslag herinde og er blevet nysgerrig.

Mine spørgsmål er:

1. Er det en “kamp” at få en lønforhøjelse på sin arbejdsplads? (Udover selvfølgelig at gøre et godt arbejde)

2. Plejer eller prøver leder/chef at undgå at give en lønforhøjelse?

3. Prøver HR, eller firmaet generelt, så meget som muligt ikke at give en lønforhøjelse?

(4). Giver det bedre mening bare at skifte arbejdsplads?

Tak på forhånd, og god weekend til jer alle derude. :)

Kan snart ikke holde sabbatår ud længere.

Jeg er en pige på 22 år, har en HHX med et snit på 4,6… Aner ikke hvad jeg skal søge ind på.

Jeg er et struktureret ordensmenneske, og kan godt
lide at snakke med mennesker og have styr på tingene. Dog er jeg elendig til matematik og økonomi og ønsker ikke en uddannelse, hvor det fylder meget.

Jeg har arbejdet som ufaglært på plejehjem, i hjemmeplejen og med børn med særlige behov, men er blevet i tvivl om, hvorvidt jeg har lyst til at arbejde med omsorg resten af livet. Jeg hader alt ansvaret for medicin, pleje og at skulle give så meget af sig selv.

En UU-vejleder har foreslået sygeplejerske (hvilket min mor ikke anbefaler) eller noget inden for administration (er der ikke meget med tal??)

Vil gerne have en uddannelse med gode fremtidsmuligheder i forhold til AI, og jeg drømmer om fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde frem for et klassisk 8-16-job. Hader at skulle møde op det samme sted HVER dag.

Hvilke uddannelser ville I anbefale mig at undersøge, hvis I skulle tænke på både min personlighed, løn, fremtid?

Halløjsa.

Er så småt begyndt at søge et nyt arbejde.

Hvilket egentlig er fint jeg har ingen problem, ingen røvhul chef alt er ok bare kedeligt.

Sagen er den at vi på denne tid er i årets travleste periode.

Men er der ikke enighed om det er chefens problem.

Jeg skal bare lave en skriftlig opsigelse overholde min varsel (når jeg får et ny kontrakt) og sige pænt farvel

(Har kun skiftet ved elevtids udløb)

Hej, jeg går og overvejer at blive bank elev til 2027, men er begyndt at blive lidt bekymret om bank-sektoren stadig vil være her om +10 år. Allerede i dag har den største bank i England udmeldt de ødelægger 5000 jobs for ansatte da ai kan overtage.

Er det noget man burde tage i overvejelser i Danmark også

Jeg er chef i en større virksomhed og har medarbejder i flere lande. Jeg har været i virksomheden i snart 20 år men overvejer nu at skifte til en mindre virksomhed hvis jeg kan sidde med i den øverste ledelse.

Jeg har nu fået et konkret tilbud og lønnen er fin, men det er en del mindre medarbejdere end jeg er vant til og et rent dansk medarbejder setup dog med internationale kunder.

Jeg er selv i tvivl om det vil være et dumt skifte eller det vil være godt med et andet firma på mit cv og erfaring med c-level ledelse.

Hvad tænker folk….har brug for lidt indspark 😀

I was fired this week. My role is being outsourced to a cheaper agency abroad, and it’s not anything to do with my performance, simply that the company (which is making billions in profit) has simply decided it can get the work done more cheaply elsewhere.

I’ve got 10+ years of experience in communications, copywriting, and marketing, and I’ve been working in Denmark for 7 years and have permanent residency here.

Until now, I’ve always found it pretty easy to get another job. But with AI and a tight job market, I’m scared.

But I’m increasingly wondering whether I’m just completely sick of this career - I am so tired of restructurings and constantly wondering whether the job I have today will exist in 6 months.

I have 3 months of severance and I’m entitled to a-kasse, so I’m not about to immediately end up destitute. But I also have a toddler at home and a mortgage, so I don’t exactly have the luxury of taking a year off to figure myself out.

I’m wondering whether I should:
1. Try to get another comms/copywriting/marketing job and carry on. Not sure how viable this is anymore.
2. Try to pivot into something adjacent
3. Do something completely different, even if it means taking a significant step backwards in salary/title.
4. Seriously consider leaving Denmark.
The last one is complicated. I’m British and my partner is Danish, so leaving Denmark would potentially mean ending my relationship as my partner doesn’t want to leave, so which obviously isn't something I can casually decide to do. But I’ve been worried with my situation here for a while, and being made redundant has made me wonder whether I’m trying to make a life work in a country where I’m increasingly not sure I want to be career-wise. I don’t want to sit at home forever either unemployed.

So I’m feeling pretty lost about what the sensible move is.

If you have successfully moved out of communications/marketing into something else after a long career in it, what did you move into?
I’m particularly interested in hearing from people who have actually been through redundancy/restructuring in Denmark recently. What would you do if you were in my position?

Thank you.

Jeg er 18 år og bor i Frederikshavn og har efterhånden søgt job i næsten et halvt år, og jeg begynder ærligt talt at at blive ret frustreret. Jeg arbejdede tidligere i en dagligvarebutik som ungarbejder i omkring 2 år, men da jeg fyldte 18 var der ikke plads til flere lukkeansvarlige, så jeg stod sku uden noget arbejde. Siden da har jeg søgt ufattelig mange steder blandt andet detailbutikker, tankstationer og restauranter. Jeg har både afleveret ansøgninger med CV personlight til cheferne, søgt uopfordret og søgt elektronisk. Næsten alle stillingerne jeg har søgt efterspørger erfaring med kundeservice, hvilket jeg allerede har fra mit tidligere arbejde. Alligevel hører jeg ikke tilbage, hverken med afslag eller invitationer til samtaler, det begynder efterhånden at gå ud over motivationen, når man bruger tid på ansøgninger uden at få svar fra nogle. Jeg søger egentligt bare et almindeligt studiejob ved siden af gymnasiet? Så jeg forstår ikke helt hvorfor det skal være så sindssygt svært. Er der andre der oplever det samme? Og har I nogle råd til hvad jeg kan gøre anderledes i min ansøgning.