Ofte stillede spørgsmål

Der er ingen tvivl om at investeringer i AI-datacentre virkelig har fundet sit indtog på de finansielle markeder. Og det er ikke for at male fanden på væggen, men det er interessant hvordan finansieringen af disse nye mega-AI-datacentre struktureres.

Ligesom ved finanskrisen i 2008 laver man nye finansielle instrumenter, som kan sælges i markedet.

Senest er det blevet populært for store tech-virksomheder, som f.eks. Meta, at samle leasing og lån til deres datacentre, hvor pengestrømmene skæres i små bider, lånene får en høj kreditvurdering A til AAA og dernæst sælges de.

Bloomberg estimerer at der allerede er udestående gæld for 500 mia. dollars hvor størstedelen ejes af pensionsfonde og forsikringsselskaber. Flere pensionsfonde i bl.a. England er allerede blevet advaret om at deres AI-eksponering flytter sig fra aktiebeholdningen til obligationsporteføljerne.

Forskelle:
Risikoen og spreaded er pt. ikke ligeså bekymrende som tilbage i 2008.
Dengang blev realkreditlån ompakket til CDO's "Collateralized-Debt-Obligations". Som igen blev ompakket til CDO'er på CDO'er, som blev forsikret med CDS'er "Credit-Default-Swaps" af private banker. Sådan er det ikke nu.

Karakteristisk er de nye lån med sikkerhed i selve datacentrene. De finansielle instrumenter struktureres som ABS "Asset-Backed-Securities", fremfor MBS "Mortgage-Backed-Securities", som selskaber som Meta og lign. står på mål for.

Lidt kringlede konstruktioner:
De store tech-virksomheder som Meta, låner ikke til datacentrene på deres egne regnskabsbøger (balance), men holder istedet minoritetsandele gennem joint ventures og lader store kapitalfonde eje resten. Så sikkerhedsstillelsen er ikke fuldkommen.

Risikofaktorer:

1. Leasingaftalernes struktur. Flere leasingaftaler på data-centrene er struktureret således at flere tech-virksomheder kan forny leasingaftalerne hvert 4. år.
2. Er et AI-datacenter finansieret over 20 år, kan det hurtigt blive overhalet af innovationen ift. den chip-generation som datacentret er funderet på.
3. Spørgsmålet om tech-mastodonterne på lang sigt og kontinuerligt kan omsætte i høj nok grad til at dække deres forbrug.
4. AI-datacentrene er ekstremt lånefinansieret, med lån som ikke handles på en børs, men som pensionsfonde og forsikringsselskaber ejer.

Synes egentlig bare det er et interessant emne - og jeg er nysgerrig ift. hvad folk tænker om det der foregår.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg tænker seriøst på det her næsten hver uge.

Jeg er 19 år, og jeg har virkelig ikke lyst til at bruge hele mit liv på at arbejde 8-16, betale regninger, komme hjem, sove og så gøre det hele igen dagen efter. Og pludselig er man 50 år, og hvor blev livet egentlig af?

Jeg vil gerne være økonomisk fri, helst når jeg er 40-45 år, eller senest 50. Jeg drømmer om at have mit eget hus, en god bil, en kone og børn, rejse rundt i verden og bare kunne nyde livet uden hele tiden at stresse over penge.

Nogle gange tænker jeg bare, at hvis jeg havde 10 millioner kroner, ville mit liv være fuldstændig anderledes. Jeg kunne købe et hus, sørge for min familie, rejse og ikke være tvunget til at arbejde bare for at overleve.

Jeg ved godt, at 10 millioner er mange penge, og jeg forventer ikke bare at vinde dem i lotto. Jeg vil gerne arbejde for det og investere mine penge, men jeg vil også gerne vide, at der er en vej til at blive fri økonomisk, hvis man starter tidligt.

Det er bare mærkeligt at være 19 år og allerede gå rundt med de her tanker. På den ene side er jeg stadig ung og burde bare nyde livet, men på den anden side tænker jeg hele tiden på fremtiden og på, hvordan jeg undgår at sidde fast i det samme hamsterhjul som alle andre.

Er der andre, der har det sådan? Især jer på min alder. Og jer, der er lidt ældre: Hvad ville I gøre, hvis I var 19 år igen og gerne ville være økonomisk frie som 40-45-årige?
Jeg vil virkelig gerne høre jeres tanker, for nogle gange føler jeg, at jeg tænker alt for meget over det her, haha.

(Beløb ændret til 10 mil, mange kunne ikke se fra de 20.)

Hej DkFinance

Jeg har, som mange andre, længe overvejet at komme ind i investeringsverdenen, og jeg har nu endelig fået oprettet en ASK på Nordnet.

Har undersøgt forskelligt og læst med herinde på andre opslag om ETF’er og meget af det samme går igen: eksponér bredt og med lave omkostninger.

Mit spørgsmål er så: Hvilke ETF’er er spændende at investere i? Burde jeg sprede ud på flere forskellige eller holde mig til en enkelt? Har I nogle gode forslag?

Jeg vil indskyde omkring 80.000-100.000, hvorefter jeg månedligt lægger ca. 1.000-3.000 ind.

Jeg takker på forhånd for hjælpen - God weekend derude!

Hej lån-eksperter Vi overtog vores nye hus sidste sommer. Vi valgte F1 med 30 årsdragsfrihed (36% belåning) da vi ikke ønsker kontinuerligt at binde flere midler i huset og har i stedet månedligt selv investeret “afdraget” i STIIAM. Vi er nu blevet opmærksomme på Jyskebanks nye lån Jyske Frihed og spekulerer på, om vi virkelig skal omlægge vores lån allerede nu..?

Vi skylder 3.445.000

På vores eksisterende lån betaler vi en bidragssats på 0,525% og en kursskæring på 0,3% ved den årlige rentetilpasning. Vi har F1 da man ikke i 2025 kunne vælge kortere rentetilpasning med 30 års afdragsfrihed.

Jyske Frihed tilbyder bidragssats på bare 0,375% og ingen kursskæring! (Rente tilpasning hver 3 måned i stedet for årligt)

Det vil koste 22.000 ca at omlægge Vi vil forlænge løbetiden til 30 år igen.

Vi har i øvrigt overvejet at hæve belåning til 40% og i den forbindelse udnytte stigningen i friværdien siden køb (mens boligmarkedet går godt) og på den måde evt få ca 715.000 ekstra ud til investering (evt til vores ASKs hvis de hæver grænsen?).

Ville I beholde F1 lånet eller er det en nobrainer at skifte til Jyske Frihed nu og så æde de 22.000 i omkostninger? (Selvfølgelig peanuts i det store lange billede, men føles alligevel dumt så kort tid efter stiftelse af oprindeligt lån)

Overser vi nogle ulemper? (Vi er klar over renten kan svinge hurtigere, men bør vel ikke være højere samlet set over mange år)

Hej dkfinance

Jeg har været i Skifteretten ifm bodeling mellem mig og eks. Vi var ikke gift og flyttede først sammen da vi købte en ejendom. Skifterettens kendelse var i min favør. Eks anker dommen og nu skal vi så i Landsretten. Hvad gør man hvis eks atter taber men ikke længere har rede penge (f.eks. selv købt bolig for pengene eller bare brugt dem?) Eks har fast arbejde.

Oven på de mange succesfulde hackerangreb der bliver udført i forbindelse med AI som redskab, er jeg begyndt at blive nervøs for sikkerheden omkring min nordnet-konto. Jeg selv har aktiveret alle sikkerhedsforanstaltninger som forsinket udbetaling mv. - Hvad tænker i? Har i gjort jer overvejelser eller initiativer med henblik på at minimere tab gennem hacking? Det skal siges at alle mine midler er investeret på nordnet-kontoen, så frie midler står der ikke.

Hej!!

Jeg står lige nu i den heldige situation at skal starte et nyt kollektiv med mine 3 gode venner.

However, så er vi blevet lidt uenige om depositum og evt. afskrivning deraf.
Lige nu snakker vi om følgende model, og vil virkelig gerne høre jeres input, og også gerne hvis I går det anderledes!!

Depositum afskrivnings-scenarie:
Peter har lejekontakten, hvor os tre andre i realiteten lejer os ind på.
Vi har betalt 20.000 kr. hver i depositum (80k i alt).

Et forslag er en afskrivning på cirka 200kr/måned op til 2 år, hvorfra den er fast, hvor der så er mistet ca. 5000 kr. på depositummet til den tid.
Når jeg så bliver erstattet af en anden, så betaler den person 15k.

5k af de penge får jeg udbetalt og 10k går til en fælles konto, som så skal bruges til eventuelle ekstra udgifter, når hun engang flytter ud.
Hvis der så ikke er ekstra udgifter udover det oprindelige depositum (80k), så får jeg de 10k tilbage, når Peter på et tidspunkt flytter ud i fremtiden.

Vi prøver at finde den mest fair måde for alle, så kom gerne med jeres ærlige meninger
Tak! :)

Hej jeg er for nylig blevet tilbudt en stilling i det offentlige. Arbejdspladsen ligger ca 75km væk hjemmefra og derfor skal jeg pendle i tog. Jeg tænker pendlerkort er billigste løsning, men ville lige høre om nogen har erfaring med at ens arbejdsgiver kan finde på at lægge ud for pendlerkortet eller måske delvist lægge ud for det?

Er der noget i forhold til det, eller er det på egen regning?

På forhånd tak for svar!

Jeg ønsker at starte en månedsopsparing i en eller flere ETF’er. Saxo eller Nordnet, hvad er jeres erfaringer?

Hej alle.

Er en 16 årig gut, og står lidt i den situation at jeg ønsker at tjene flere penge.

Har allerede et fritidsarbejde, men kunne godt tænke mig noget jeg laver i fritiden så jeg kan tjene ekstra.

Vil spørge om folk har nogle ideer eller kender noget jeg kan lave. Det kan være online og er os villig til at banke på folks døre og tilbyde en service af en eller anden art. Bare det ikke er noget der kræver at man skal bruge lang tid på at lære noget før man starter.

Muligvis flipping og hvilke produkter der er nemmest at flippe.

På forhånd tak!

Jeg har tabt kæben og er totalt uforstående.

Hvordan kan det lade sig gøre at en bilet koster 50.000 kr???

Er sæderne guldbelagt?

Hej overvismænd og kvinder.

Jeg har brug for at nedbringe mine månedlige udgifter og generelt få bedre styr på min økonomi.

Jeg bruger AL/Sydbank, og de har en forbrugsoverblikfunktion indbygget i netbank, men den er kun visuel. Jeg forestiller mig at en LLM er i stand til at analysere og finde mønstre på et dybere plan end netbanken.

Det er umuligt, Jeg er den første, der har tænkt den tanke. Inden jeg hopper ned i et prompthul:

• Hvad er jeres erfaringer med dette?
• Hvilken LLM vil du anbefale: Chat, Claude, Gemini? Har pro til alle tre (oplagt sparemulighed lige der)
• Hvordan vil i prompte?
• Do's / Don'ts

Spørg chatten er også et fint svar:-)

Tak

Jeg har brug for hjælp. Min hjerne er stået helt af.

Jeg er startet på studie her d. 1 september og flyttet hjemmefra og jeg får derfor udeboende SU. Jeg har et studiejob ved siden af, hvor jeg er vikar. Det svinger meget fra måned til måned, hvor meget jeg tjener. Jeg kan tjene alt fra 2500.- til 10.000 om måneden (før skat).

Nu har jeg så lige fået en besked i e-Boks omkring at jeg har fået for meget i boligstøtte og at min bolig støtte kan stoppe, hvis jeg i 3 sammenhængende måneder har haft ret til 0.- i boligstøtte.

Det fungere sådan på mit job at jeg får udbetalt løn for hele måneden i den næste kommende måned midt i måneden. Så jeg har fået udbetalt alt jeg har tjent i august d. 15 september. Jeg har arbejdet markant mere i august (32.000.- før skat) end jeg kommer til nu, hvor jeg starter på studie. Så min indkomst jeg har fået her i september er meget højere end den vil være de næste kommende måneder.

Spørgsmålet er så at jeg skal sætte min indkomst højere op, for at sikre at jeg får min boligstøtte, samt jeg ikke ved hvor meget jeg kommer til at tjene fra måned til måned. Lige nu står der at min indkomst er min su på 7.475.- eller hvad skal man gøre?

Min søn på 5 år har en børneopsparing på lige knap 30.000. Jeg overvejer de skal investeres i Nykredit Invest Globale Aktier Basis KL eftersom han har Nykredit som bank.

Hvad tænker I? Har I andre forslag? Opsparingen er låst til at han er 21 år, så der er en del tid de kan stå og arbejde.

Jeg skylder 400k i su lån inkl renter og skal begynde at betale her fra 1/1. Den er sat til at jeg betaler 6000 kr hver 2 måned i 15 år. Hvad er bedst at gøre? Lade den bare køre stille og roligt eller banke den hurtig væk og så mindre på opsparingen?

Vi har 2 børn og ingen anden gæld. Lige nu har vi kun 27.000 kr på en opsparing. Vi har fremover 10.000 ekstra i måneden til enten at betale noget mere su lån eller til opsparingen..

Nogen der kan dele teksten fra denne artikel i Børsen?

https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/den-storste-borsnotering-siden-orsted-snart-kan-det-ske

Ved ikke om dette falder ind for gruppen men, sagen er den at min kæreste (M29) og jeg (K28) gerne vil kigge på bolig næste år, og har sparet målrettet op til det hele året - jeg opdager så at min kæreste har gamblet bag min ryg hele året. Vi snakker alt fra 500kr til 3000kr i indbetalinger i småbeløb igennem en måned.
Vi har ellers en ok økonomi og har sparet 10.000-20.000 op om måneden og stadig levet bekvemt med 2 småbørn og bil og en relativ høj husleje på ca. 12.000kr inkl. forbrug.

Er dette gambling en benspænder for et boliglån?

Jeg bliver altid skuffet når jeg klikker mig ind på de her artikler, for svaret er bare altid en høj løn og store bonusser. Udover pensionsopsparingen har hun også opsparing i frie midler (og sikkert også friværdi, gæt herfra).

Og så det faktum at de ikke oplyser hverken løn eller bonusser, så vi ved reelt set ikke, om hun har været god til at spare op eller bare haft en eksorbitant høj løn.

Men ja, havde man bare valgt et højtlønnet job med bonusser eller var blevet håndboldstjerne, så havde der sikkert stået lidt mere på pensionen. Selv hvis man virkelig skærer ind til benet, så batter det jo ikke det store, hvis man har en lav løn.

Så er svaret til hvordan man får en stor opsparing bare altid en høj løn, er der ingen vej udenom?

Overskriften stiller vel spørgsmålet.

Jeg er nysgerrig på, hvor meget den her side afviger fra normalen.

Hej

Jeg var for nylig til et oplæg omkring investering, og det har inspireret mig til at jeg bør komme i gang med at investere. Det er ikke noget som jeg personligt har den store interesse i, så jeg tænker umiddelbart at månedsopsparing kunne være en god løsning for mig, så jeg ikke behøver at tage så meget stilling til det. Der er et par ting som jeg er lidt i tvivl om... Bør jeg oprette det gennem min bank (Lån & Spar), Nordnet, eller måske begge dele? Hvor meget giver det mening at sætte til side hver måned? Mit rådighedsbeløb ligger på omkring 14.000 om måneden, og jeg er pt. også i gang med at spare op til at købe en bil (jeg mangler at spare omkring 35.000 op, gerne så jeg kan købe bilen omkring forår/sommer næste år)

Alle råd er velkommen!

Efter CPR-lækket blev det anbefalet i Politiken at man oprettede kreditadvarsel og navne- og adressebeskyttelse på borger.dk. Det skyndte jeg mig at oprette, måske lidt i naivitet. Sagen er den, at jeg har brug for at købe en ny telefon, men ansøgningen om afbetaling hos Resurs bliver ved med at blive afvist. Jeg har fjernet kreditadvarslet i lørdags og i dag har jeg været inde at fjerne navne- og adressebeskyttelsen, for at være sikker på at det ikke er det, der påvirker det. Jeg har ingen anden gæld end realkreditlånet i mit hus og lidt SU-lån. Det har aldrig tidligere været et problem. Er det bare fordi jeg er for utålmodig, eller kan der være noget?

TLDR: Nej, det gør det nok ikke.

Det lange svar:

Mange herinde (også mig) investerer i STIIAM (Storebrand Indeks - Alle Markeder A5) gennem Nordnet eller Saxo Banks månedsopsparing. Jeg kom derfor til at spekulere på, om alle de køb på bestemte dage hver måned faktisk kan presse kursen lidt op.

Det har jeg undersøgt med hjælp fra min ven Claude. Analysen dækker 1.882 handelsdage fra april 2019 til oktober 2026 og fokuserer på Nordnets handelsdag den 8. og Saxos handelsdag den 5. i måneden.

Hvordan har jeg undersøgt det?

Jeg har sammenlignet fondens faktiske daglige afkast med det afkast, man ville forvente ud fra udviklingen på det globale aktiemarked. Til det har jeg brugt MSCI ACWI som benchmark og estimeret en markedsmodel på de dage, der ikke er faste handelsdage for månedsopsparingerne. Modellen tager også højde for ugedagen.

Forskellen mellem det faktiske og det forventede afkast kalder jeg det overnormale afkast. Hvis fonden eksempelvis stiger mere end forventet på Nordnets handelsdag, kan det være et tegn på ekstra efterspørgsel. Det er dog ikke i sig selv bevis for, at fonden handles til overpris.

Jeg har set på afkastet på selve handelsdagen samt de tre foregående og tre efterfølgende handelsdage. På den måde kan man også undersøge, om en eventuel effekt opstår på forhånd eller bliver udlignet i dagene efter.

Resultaterne er baseret på en regressionsanalyse. Jeg har også lavet en permutationstest med 10.000 gentagelser for at undersøge, hvor ofte man ville få et tilsvarende resultat tilfældigt.

Hvad viser resultaterne?

Markedsmodellen har en R² på 0,358. Det betyder, at modellen forklarer omkring 36% af variationen i STIIAMs daglige afkast. Resten skyldes blandt andet andre markedsbevægelser og daglige udsving, som modellen ikke opfanger. Et mere raffineret valg af benchmark ville nok forbedre forklaringskraften, men ACWI var den som jeg kunne finde data for relativt nemt.

• Nordnet (d. 8. i måneden):
  • Gennemsnitligt overnormalt afkast på +0,142% på selve handelsdagen.
  • P-værdien er 0,296 i regressionen og 0,066 i permutationstesten.
  • Resultatet er ikke statistisk signifikant ved et 5%-signifikansniveau.
  • Permutationstesten er tæt på at være signifikant.
• Saxo Bank (d. 5. i måneden):
  • Det overnormale afkast er negativt i gennemsnit: -0,140% på handelsdagen.
  • Resultatet er heller ikke statistisk signifikant (p-værdi er 0,210 i regressionen, permutationstest giver en p-værdi på 0,835, hvilket bekræfter det insignifikante resultat). Jeg finder altså ingen indikation af et overnormalt afkast på Saxos handelsdag.

Jeg har også undersøgt dagene op til handelsdatoerne. Hvis investorerne eksempelvis købte fonden i forventning om den kommende månedsopsparing, kunne man forestille sig, at kursen steg allerede inden handelsdagen. Men det er der heller ikke noget tydeligt tegn på. Dagen før Nordnets handelsdag er det overnormale afkast omkring -0,01%, mens det for Saxo er omkring +0,07%.

Hvad kan analysen ikke fortælle?

Analysen bruger daglige lukkekurser. Hvis der opstår et købspres i løbet af dagen, som bliver udlignet inden lukketid, vil analysen ikke fange det. Den kan derfor ikke udelukke kortvarige intradag-effekter. Desuden er et overnormalt afkast i analysen ikke det samme som en overpris. Fondens kurs afspejler værdien af de underliggende aktiver, og hvis man vil undersøge, om investorerne reelt betaler for meget på bestemte dage, bør man også se på forskellen mellem fondens markedspris og indre værdi.

Min konklusion

Jeg finder ikke signifikante tegn på, at STIIAM systematisk giver et højere afkast på Nordnets eller Saxos faste handelsdage. Jeg finder heller ikke noget tydeligt mønster af positive overnormale afkast i dagene op til.

Det betyder ikke, at en mindre effekt kan udelukkes. Men analysen giver ikke noget empirisk grundlag for at antage, at man generelt betaler en overpris ved at investere gennem månedsopsparing på de normale handelsdatoer.

Jeg har nogle kontanter stående, som først skal bruges om 12 måneder. Jeg er derfor på udkig efter, hvor jeg bedst kan placere dem i mellemtiden, og kan se, at Fairrente ofte bliver anbefalet herinde.

Efter at have kigget nærmere på produktet og sammenlignet det med en opsparingskonto hos danske banker kan jeg dog ikke forstå, hvorfor Fairrente så ofte bliver fremhævet herinde. Jeg ønsker derfor at åbne en debat om Fairrente og, hvor fair en rente de reelt tilbyder. Hvorfor investerer folk i dette produkt?

Fairrente slår sig op på at levere markedsrenten til deres investorer og sammenligner på deres hjemmeside produktet med et indskud uden binding. Alligevel fremgår det i toppen af hjemmesiden, at:

"FairRENTE er et alternativ til bankindlån, hvis placeringshorisonten er fra 3 måneder op til 3 år."

Investeringshorisonten bør derfor være mellem 3 måneder og 3 år, før en investor overvejer at placere midler hos Fairrente. Det kan dermed ikke sammenlignes med et almindeligt kortfristet indskud på en almindelig Nemkonto, selvom Fairrente gerne vil fremstille det sådan.

Fairrente tilbyder pt. en rente på 2,25% om året, mens administrationsomkostningerne er på 0,27% om året, hvilket bringer det årlige afkast ned på 1,98%. Herudover kommer omkostninger til kurtage, som hos Nordnet er 0,1% ved både køb og salg. Ved en beholdning på 12 måneder er afkastet dermed på 1,78%. Kurtagens påvirkning af afkastet afhænger naturligvis af investeringshorisonten, ligesom at denne ser ud til at kunne undgåes, ved investering gennem specifikke platforme.

Ifølge Mybanker så har de opsparingsprodukter som danske banker tilbyder også en tidshorisont på mellem 3 måneder og 3 år, svarende til den tidshorisont som Fairrente anbefaler.

Kompasbank tilbyder en fast rente på 2,65% mod at binde pengene i 3 år, mens Santander og Facit Bank tilbyder en fast rente på hhv. 2% og 2,05% for at binde midler i 3 måneder. Resurs Bank tilbyder 2,02% uden binding på de første 200.000 kr. Der findes også opsparingskonti med binding på perioder mellem 3 måneder og 3 år. Den højeste rente for binding i 12 måneder ser ud til at være 2,45% hos Facit Bank. Hos ingen af bankerne er der administrationsomkostninger eller kurtage – kun hvis man hæver før tid.

Forrentningen ser i alle tilfælde ud til at være større ved en traditionel opsparingskonto end hos Fairrente. Umiddelbart ser det ud til, at investorerne i Fairrente snyder sig selv, men måske er der noget, som jeg overser.

Jeg er med på, at renten på en indlånskonto er fast, mens den er variabel hos Fairrente, og at Fairrente kan give noget fleksibilitet, som et bundet indlån ikke giver ift. tidspunkt for salg.

Et alternativ kunne dog være at "rulle" indestående på en 3-måneders indlånskonto til et nyt bundet indlån på 3 måneder, når det første udløber. På den måde vil man nogenlunde kunne spejle Fairrentes metodik, formentlig undgå gebyrer ved at hæve et indestående før udløb og samtidig umiddelbart opnå en større forrentning.

Herudover kommer, at midler på en indlånskonto er dækket af indskydergarantien på op til 745.000 kr., når de placeres hos en bank, mens de er udsat for en kursrisiko og eventuelt spread hos Fairrente, hvilket alt andet lige trækker i retning af en større risiko og endnu lavere afkast. Hvis du har mere end 745.000 kr. stående, kan du oprette opsparingskonti hos flere banker, hvilket nok dækker de fleste menneskers behov.

Jeg vil derfor gerne høre fra investorer i Fairrente, hvorfor de har valgt dette produkt frem for en traditional indlånskonto, når renten umiddelbart ser ud til at være lavere.

Opslaget skal ikke ses som et angreb på nogen, men blot en oprigtig nysgerrighed på, hvorfor Fairrente promoveres blandt dkfinance medlemmer når forrentingen umiddelbart ikke ser så fair ud når den sammenlignes med en tilsvarende traditionel opsparingskonto.

Kort fortalt, jeg har et holdingselskab der har fået udbetalt en god udbytte, jeg har valgt at udbetale der maximale udbytte til mig selv privat (grænsen med de 27%). Købt nogle anparter indenfor grøn energi, og nu står der dette tilbage, min far synes jeg skal oprette en Nordnet konto og investere, men jeg ved vitterligt ingenting omkring investering

Edit: mit holdingselskab er 100% gældsfri